fbpx

Bestyrelse

Anne Vastrup, formand og dataansvarlig

Anne er født i 1974 og har været i AEF siden 1999. Hun kom i bestyrelsen i 1999, og har været formand en del af årene, inkl. nu. Anne er regnskabsuddannet og har haft eksem, siden hun var spæd. Hun har haft det klassiske eksemforløb, og har nu kun eksem på hænderne. Sværhedsgraden varierer noget men med hormon- og fugtighedscremer går det. Anne lider også af astma, høfeber og diverse allergier – pollen, skimmelsvamp, dyrehår men heldigvis ingen fødevareallergi.

Blot 2 mdr. gammel fik Annes datter Maja desværre konstateret ret svær eksem over hele kroppen og senere kom mælk- og æg-allergi til. Maja voksede fra sin æg- og mælkeallergi, men har stadig moderat eksem. Annes søn Jonas har været mere heldig og får kun en gang i mellem milde eksemudbrud.

 

Malene Bro Jensen, næstformand

Malene er eksempatient og har været medlem af AEF’s bestyrelse siden maj 2016 og næstformand siden 2018.


Lone G. Laursen, kasserer

Lone er eksempatient og har været kasserer i Atopisk Eksem Forening siden hun blev valgt ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen i maj 2019.

 

Emil Daae, kommunikationsansvarlig

Emil er eksempatient og blev valgt ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen i august 2021.

 


 

Janni Saefkow Hansen 

Janni er eksempatient og har døjet med eksem siden 3 års alderen. Hun har været medlem af AEF siden 2018, hvor hun først var valgt som suppleant og siden som bestyrelsesmedlem.

 


Susse Stannum, sekretariatschef

I 2004 tog Susse med sin svært eksemplagede mand til generalforsamling i AEF, og 2 timer senere var hun blevet suppleant i foreningen. 4 måneder senere blev Susse sekretariatschef for AEF. Kva sin mand, og også sin datter og 2 af børnebørnene, har Susse haft eksemet tæt inde på livet i mange år. Så Susse er vant til at tage hensyn til eksemet og har tålmodighed og forståelse for situationen, både når der er ro på, og når vi eksempatienter er ved at rive loftet ned af frustration.