fbpx

Hvad er atopisk eksem?

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem kaldes også børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis, atopisk dermatit og Prurigo Besnier.

Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvist arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres. 55% af sygdomstilfældene udvikles inden et-års-alderen, og da 80-90% af sygdomstilfældene udvikles hos børn før skolealderen, kaldes sygdommen ofte for børneeksem.

Situationen med eksemudbrud forsvinder for de fleste børn, når de er 7-11 år, men børnene har stadig risiko for at udvikle håndeksem og ca. 25% af eksembørnene får tilbagefald med børneeksem i 20-30 års alderen. Man ved også, at huden hos personer, der har haft børneeksem som små, ikke er så robust som hos personer uden. Børneeksem viser sig som vedvarende, kløende eksem med rødt, fortykket udslæt. De fleste har perioder, hvor eksemet ikke er i udbrud, og hvor de derfor ikke har symptomer, men de hårdest ramte har det mere eller mindre hele tiden. Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan udvikles inden for de første leveuger.

Definitionen på atopisk eksem er kløe samt mindst tre af følgende:

  • Eksem i bøjefurer
  • Tør hud
  • Barnet har astma eller høfeber, eller nærmeste familie har astma, høfeber eller børneeksem
  • Eksemet begynder inden to-års alderen

Atopisk eksem kan ikke helbredes, men ny viden og nye behandlingsmuligheder betyder, at langt de fleste kan opnå “clear skin” og sygdomskontrol.

Hvidbog om atopisk eksem

Atopisk Eksem Forening har i samarbejde med sundhedsprofessionelle og patienter lavet en hvidbog, hvor du kan læse mere om atopisk eksem: LINK

Hvorfor får man atopisk eksem?

Man kender ikke årsagen til børneeksem, men man ved, at det både er arveligt og miljøbetinget. Ca. 70% af eksemtilfældene skyldes arvelige faktorer. Hvis den ene af forældrene har en atopisk sygdom (børneeksem, astma, høfeber eller allergi), er der 60% risiko for, at barnet får børneeksem. Hvis begge forældre har det, stiger risikoen til 80%.

Det er desuden påvist, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksem. Immunsystemet er anderledes hos personer med atopisk eksem, så hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og virus er nedsat. Det har betydning, fordi nyere forskning viser, at bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet med atopisk eksem.

Hudens hornlag er endvidere ændret, så sammensætningen af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Huden er derfor også mere udsat for at tørre ud.

Man taler bla. om filaggrinmutation hos personer med atopisk eksem. Filaggrin er et vigtigt protein, der findes i cellerne i overhuden (også kaldet epidermis). Filaggrin nedbrydes til aminosyrer, der fungerer som hudens egen fugtgiver. På normal hud danner filaggrin en beskyttende hinde, mens mange med atopisk eksem har filaggrinmutation, som medfører en barrierefejl, dvs. at overhuden er utæt og tør og danner revner med øget risiko for infektion og andet.

Filaggrinmutationer findes hos ca. 9% af alle danskere og er identificeret som en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til at udvikle atopisk eksem. Det er dog ikke hele forklaringen, da mange med atopisk eksem ikke har mutationer i deres filaggrin, men alligevel har nedsat barrierefunktion i huden.

Klimaet har også betydning for børneeksem. Sygdommen forværres om vinteren, når luftfugtigheden falder. Om sommeren og foråret kan den øgede mængde sollys forbedre børneeksemet, og patienter der lever i bjerge eller ved kyster ser ud til at have det bedre.

Forekomsten af børneeksem er steget fra omkring 3% efter anden verdenskrig til 20% i dag. Man ved ikke, hvorfor antallet af eksempatienter er steget, men der er mange teorier herom. Stigningen ses alene i den vestlige verden, mens en tilsvarende stigning ikke findes i det tidligere Østeuropa. Der ser dermed ud til at være en sammenhæng mellem stigningen i antallet af eksempatienter og den ”vestlige livsstil”, men man har ikke kunnet sætte en præcis finger på enkelte faktorer, der er årsager til stigningen.

Stigningen skyldes muligvis øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider og fald i amningen. I Danmark vurderer man, at ca. 1/3 af alle børn i fem-års alderen har atopisk eksem, mens det gælder 10% af de voksne.

Atopisk eksem hos børn

Børneeksem hos spædbørn (0-12 mdr.) ses oftest på kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme, mens bleområdet som regel er uden eksem. Børnene kan reagere på kløen fra de er 1-2 måneder gamle. Børneeksemet ændrer karakter efter halvandet til to-års-alderen til “klassisk” børneeksem og er typisk lokaliseret i bøjefurer, f.eks. knæhaser og albuebøjninger, men ses dog også ved håndled og ankler.

Atopisk eksem hos børn er kendetegnet ved kløe, tilbagevendende eksem i form af rødt udslæt, familiemedlemmer med atopiske sygdomme samt abnorm tør hud. Eksempatienter har en defekt hudbarriere, hvorfor fugten i huden fordamper og efterlader en tør hud samtidig med, at fremmede stoffer (f.eks. allergener) får let ved at trænge ind i huden, hvor de kan fremprovokere eksem. Det er derfor vigtigt at mindske fordampningen fra huden og øge hudens beskyttende egenskaber. Dette kan gøres ved at anvende fede cremer – jo tørrere hud, jo federe creme. Der bør anvendes en creme uden parfume og farvestoffer.

Huden hos børn med atopisk eksem er meget mere modtagelig for infektioner end andre, og virus kan brede sig eksplosivt. Børn med børneeksem vil derfor være mere modtagelige for f.eks. herpes (forkølelsessår) og stafylokokinfektioner.

Atopisk eksem hos voksne

Atopisk eksem hos voksne ses oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Håndeksem ses desuden hos 75% af de voksne med atopisk eksem. Eksemet er her hovedsageligt lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.

2-3% af den voksne, danske befolkning har atopisk eksem. De fleste har haft lidelsen hele livet, og nogen har så svær atopisk eksem, at det plager dem meget i hverdagen. Voksne med svær atopisk eksem lider ofte af slem kløe, smerter og hudlæsioner, fordi huden bliver så tør, at den revner.

Bakterier kan let sætte sig i huden, og det kan være med til at udvikle eksem, der indimellem kan give infektioner med sår og væske. Det ses både hos børn og voksne.  Helt isolerede former for atopisk eksem ses også. I disse tilfælde viser eksemet sig som for eksempel brystvorteeksem, eksem på læber eller revner ved øreflipper.

Allergi og atopisk eksem

Der er ikke direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Børneeksem medfører ikke astma, men personer med børneeksem har øget risiko for udvikling af andre atopiske lidelser (dvs. astma, høfeber og allergi), og ca. 1/3 af eksembørnene udvikler astma. Derfor kaldes børneeksem også ofte for astmaeksem.

Undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan udløse kløe og opblussen i eksem. Tomat- og appelsinsaft omkring munden og på kinderne vil irritere huden og udløse svie og kløe, men det skyldes ikke nødvendigvis, at barnet ikke tåler tomat og appelsin, men derimod ofte at huden er blevet irriteret.
De færreste børn med børneeksem udvikler allergi over for mælk og æg. Kun 2½-3% af en fødselsårgang har mælkeallergi. Allergierne udvikles sammen med eksemsygdommen og kan opfattes som markører for et skævt udviklet immunapparat.

Fødemiddelallergi er dog værd at overveje at undersøge for hos de spæd- og småbørn, der har udbredt eksem, som ikke forsvinder med almindelig behandling, og som desuden er til stede hele året rundt uden at blive bedre om sommeren.

Links:
netdoktor.dk
webdoktorportal.dk
apoteket.dk
miljoogsundhed.sst.dk