Systemisk behandling af atopisk eksem

Hvad er systemisk behandling af atopisk eksem?

Ved behandling med medicin skelner man ofte mellem systemisk behandling og lokal behandling. Ved systemisk behandling ønsker man, at medicinen skal virke i hele kroppen, mens en lokal behandling skal virke der, hvor den gives. Systemisk behandling bruges som regel til svære tilfælde af atopisk eksem. Systemisk behandling kan foretages via tabletter, der spises, stikpiller i endetarmen eller indsprøjtninger, som gives under huden eller i en muskel. Behandlingen virker i hele kroppen, og ved atopisk eksem foregår den typisk ved indtagelse af tabletter.

Hvordan behandler man atopisk eksem?

Det typiske behandlingsvalg for atopisk eksem er følgende:

  1. Tør hud:
    Behandles med fugtighedscremer
  2. Mild til moderat atopisk eksem:
    Fugtighedscremer samt behandling med lokalsteroider i lav til moderat styrke
  3. Moderat til svær atopisk eksem:
    Fugtighedscremer samt behandling med lokalsteroider i moderat til høj styrke samt evt. systemisk behandling
  4. Svær atopisk eksem, der ikke har effekt af anden behandling
    Systemisk behandling, biologisk behandling samt behandling med UV lys

Hvornår anvender man systemisk behandling til atopisk eksem?

Man anvender systemisk behandling som behandling af svær atopisk eksem ved:

  • moderat til svær atopisk eksem samt svær atopisk eksem, hvor anden behandling ikke har været effektiv
  • akutte udbrud af svær atopisk eksem
  • langvarig behandling af svær atopisk eksem (vedligeholdelsesbehandling)

Systemisk behandling skal suppleres med daglig indsmøring i fugtigcreme samt lokal behandling med cremer og salver. Systemisk behandling kan således ikke stå alene.

Hvilke former for systemisk behandling findes der?

Der findes en række systemiske lægemidler med forskellige virksomme stoffer, som man anvender ved moderat til svær eller meget svær atopisk eksem fx:

  • Cyclosporin (Sandimmun®), prednisolon og prednison bruges til korterevarende systemisk behandling
  • Azathioprin (Imurel®) og Methotrexat er mere langsom indsættende
  • Omalizumab (Xolair®) kan også forsøges til de sværest ramte personer

For alle produkterne gælder, at de er skrappe produkter, der anvendes når anden behandling ikke har vist sig effektiv. Det betyder desværre også, at listen med bivirkninger er lang, så det er vigtigt at overholde aftalen med lægen omkring indtagelse af medicinen samt kontrolbesøg og andet, der er afledt af risikoen for bivirkninger.

Cyclosporin

Er ofte førstevalg til korterevarende systemisk behandling, mens Azathioprin og Methotrexat er mere langsom indsættende men ligeledes effektive behandlingsmidler ved atopisk eksem.
Cyclosporin virker ved at hæmme immunsystemet, så sygdomsaktiviteten dæmpes. Desuden virker det kløedæmpende. Det gives enten som kapsler eller mikstur.

Bivirkninger er kvalme, smagsforstyrrelser og lettere appetitløshed, hvilket kan mindskes ved at tage medicinen efter et måltid. Cyclosporin kan nedsætte nyrefunktionen, og der kan opstå væskeophobning i kroppen og forhøjet blodtryk. Cyclosporin bør normalt ikke anvendes under graviditet, fordi man ikke kan udelukke en skadelig påvirkning af fostret. Stoffet bør heller ikke anvendes samtidig med amning. Ved Cyclosporin-behandling holdes der bla. øje med nyrefunktion, blodtryk og vægt, og man må ikke samtidig få UVB- eller PUVA-behandling.

Prednisolon

Er et kunstigt produceret binyrebarkhormon, der fås som pille eller indsprøjtning.

Bivirkninger efter længere tids brug af produktet er afkalkning af knogler, nedsat modstandskraft mod infektioner (da kroppens immunforsvar undertrykkes under prednisolonbehandlingen), øget appetit, humørsvingninger, søvnløshed, halsbrand, sukkersyge (mest almindeligt ved store doser prednisolon) og ændret udseende. Man ser ofte en ændret fedtfordeling på kroppen, så kinderne bliver rundere, og der sker fedtophobning på maven. Bivirkningerne, inkl. sukkersygen, vil oftest forsvinde efter ophør med behandlingen med prednisolon, men det kan tage måneder, inden de er forsvundet.

Prednison og prednisolon er stort set ens produkter, men de omsættes lidt forskelligt i leveren.

Azathioprin (Imurel)

Dette lægemiddel hæmmer også immunsystemet som Cyclosporin.

10% af patienterne oplever nedsat appetit, kvalme og påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer med øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Almindelige bivirkninger er desuden leverpåvirkning, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, hudkræft og livmoderhalskræft.

Methotrexat

Denne behandling foregår ofte ved at tage en tablet en gang om ugen. Produktet har været kendt i mange år og nedsætter udviklingen af celler i overhuden og mindsker den betændelseslignende tilstand. Der skal tages regelmæssige blodprøver og evt. leverbiopsi, når man er i behandlingen, da præparatet kan påvirke leveren og på langt sigt i sjældne tilfælde også knoglemarven. Desuden gælder der, at der er visse former for medicin, man ikke må tage sammen med behandlingen.

Nogle oplever voldsom kvalme og opkastning den dag, de tager tabletten, hvilket kan begrænses ved at fordele tabletten på flere doser og kombinere med folinsyre. Man skal desuden være opmærksom på, at man ikke må indtage alkohol, når man er i behandling, da alkohol kan forstærke medicinens påvirkning på leveren. Behandlingen må ikke anvendes til gravide, da det kan skabe misdannelse af fosteret og kun i små doser til patienter med svær leversygdom eller nedsat nyrefunktion.

Omalizumab (Xolair)

Dette er et biologisk lægemiddel, der kan overvejes ved atopisk eksem. Det er et syntetisk protein, der ligner de naturlige proteiner, der produceres i kroppen. Normalt bruges produktet ved svær allergisk astma eller evt. svær kronisk nældefeber.

Produktet gives som indsprøjtning i underhuden, og almindelige bivirkninger er feber og hovedpine.

 

Kilder:
min.medicin.dk
www.sst.dk
dds.nu (Dansk Dermatologisk Selskab – guidelines)