Behandling af atopisk eksem med cremer

Fugtighedscremer mod atopisk eksem

Atopisk eksem er både arveligt og miljøbetinget, men det er også påvist, at immunsystemet er anderledes hos personer med atopisk eksem. Derudover er hudens hornlag, som er overhudens øverste lag, ændret, så sammensætningen af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængeligt for vand og andre udefrakommende stoffer. Huden er derfor også mere udsat for at tørre ud, og meget tør hud kan resultere i revner i huden.

Risikoen for tør hud betyder, at det er vigtigt, at personer med atopisk eksem bruger fugtighedscremer. Meget ofte benævnes fugtighedscremer også fedtcremer for at indikere, at det er vigtigt at vælge cremer med høje fedtprocenter. Fugtighedscremer modvirker den udtørring, der ellers finder sted af hudens hornlag og virker derfor forebyggende.

Når eksemet er i udbrud, kan du bruge fugtighedscremer som behandling. Cremen forhindrer, at huden tørrer yderligere ud, hvilket kan resultere i revner og infektion. Sværere grader af atopisk eksem kræver dog mere behandling end fugtighedscremer.


Sådan bruger man fugtighedscreme mod atopisk eksem

Du bør både bruge fugtighedscreme, når eksemet er aktivt (i udbrud), og når det er i ro, fordi cremen både virker forebyggende og behandlende. Faktisk er der undersøgelser, der viser, at udvikling af atopisk eksem delvist kan forebygges fra spædbarnsalderen ved daglig anvendelse af fedtcremer.

Det er en god idé at bruge fugtighedscreme fast to gange dagligt, morgen og aften, og det er vigtigt at smøre sig ind i fugtighedscreme få minutter efter et bad. Når huden har været våd, er den særligt udsat for at tørre ud og kan også klø mere. Man kan opleve, at benytte fugtighedscreme helt ”automatisk”, fordi den også dæmper kløen. Tilsvarende vil man opleve, at der er behov for mindre og mindre fed fugtighedscreme, når eksemet er i ro (altså uden udbrud).

Det er bedst at vælge uparfumeret fugtighedscreme med højt fedtindhold. Fedtindholdet skal helst være over 20%, og om vinteren gerne over 70%. Det er desuden vigtigt at vælge en creme, som barnet eller den voksne med eksem kan lide.

Der findes rigtig mange gode fugtighedscremer, især på apoteket. Eksempler er Locobase, eller hvis huden er virkelig tør Locobase Repair. Andre muligheder er A-Derma, Ceridal, Danatekt, Decubal, Dermalog og Helo.

Køb en mindre portion og prøv den, før du investerer i større mængder. Det er foreningens erfaring, at der er meget blandede holdninger til, hvilke fugtighedscremer der er bedst.

Hormoncremer mod atopisk eksem

Mens fugtighedscremer typisk er nok til at behandle mild atopisk eksem, kræver moderat og svær atopisk eksem ofte, at man supplerer med såkaldte topikale binyrebarkhormoncremer, når eksemet er i udbrud. Disse virker ved at nedsætte kløe og inflammation (rødme/betændelse) i huden.

Menneskers binyrer producerer hormonet kortisol, der også kaldes kortikosteroid eller binyrebarkhormon. Kroppen bruger dette hormon til at bekæmpe betændelsestilstande. Eksempatienter har ubalance i huden, så cremer med kemisk fremstillet binyrebarkhormon, de såkaldte binyrebarkhormoncremer (også kaldet hormoncremer eller kortikosteroider) kan bruges som behandling. Faktisk er lokalbehandling med hormoncremer det mest benyttede behandlingsmiddel mod atopisk eksem. Binyrebarkhormoner er, når de anvendes korrekt, en effektiv behandling af atopisk eksem.

Man bør tilpasse behandling med hormoncremer til den enkelte person, blandt andet i forhold til sværhedsgraden af eksemet. Der findes hormoncremer i fire grupper inddelt efter deres styrke, hvor gruppe I er den mildeste, og gruppe IV er den stærkeste.

Man smører kun på de aktive eksemområder, men det er vigtigt at bruge hormoncremerne korrekt efter lægens anvisninger og også smøre efter, at det synlige eksem er forsvundet. Man skal typisk smøre i et par uger efter, eksemudbruddet er stoppet og desuden trappe langsomt ned. Korrekt brug af hormoncremerne øger effekten af behandlingen og mindsker bivirkningerne.

Ofte benyttes fingertip-reglen, når man skal vurdere, hvor meget hormoncreme der er nødvendigt. Den mængde creme, der kan ligge på det yderste led af en voksen persons pegefinger, skal kunne smøre et område svarende til to håndflader inkl. fingrene hos en voksen, det vil sige cirka ½ gram hormoncreme til et hudområde på størrelse med to håndflader. Fugtighedscreme/fedtcreme skal altid smøres på efter smøring med steroidcreme.

Hormoncremer har været brugt siden 1970’erne som en effektiv behandling. Nyere studier viser også, at en proaktiv behandlingsstrategi, hvor der fast anvendes hormoncreme et par gange om ugen, uanset om der er eksemudbrud eller ej, nedsætter antallet af eksemudbrud og sammenlagt medfører mindre brug af hormoncreme set på langt sigt, end hvis der kun bliver behandlet ved eksemudbrud.

Kombinationspræparater mod atopisk eksem

Binyrebarkhormoncremer og kortikosteroider findes både i ”rene” udgaver og i kombinationsudgaver til behandling af eksem med infektion. For eksempel er produktet Fucicort en kombination af et stærktvirkende binyrebarkhormon og antibiotikum. Det anvendes ved eksem med stafylokok-infektion, som er meget almindeligt hos eksempatienter. Tilsvarende er Brentacort en glukokortikoidholdig creme, hvor der er tilsat antimykotikum, så cremen virker ved eksem med svampeinfektion.


Bivirkninger ved hormoncremer mod atopisk eksem

Bivirkninger opdeles i lokale og systemiske bivirkninger. Systemiske bivirkninger vedrører hele kroppen. Der er stort set ingen systemiske bivirkninger ved anvendelse af binyrebarkhormoner på huden, da risikoen først opstår, når man har brugt gruppe IV hormon på hele kroppen i adskillige uger.

De systemiske bivirkninger er i disse tilfælde:

  • Hæmning af kroppens egen produktion af binyrebarkhormon
  • Sygeligt forøget produktion af binyrebarkhormon
  • Rastløshed
  • Søvnløshed

Lokale bivirkninger optræder oftest efter længere tids behandling med binyrebarkhormoner på huden og omfatter:

  • Fortynding af huden
  • Strækmærker
  • Bumser
  • Rødme

For at mindske risikoen for bivirkninger er det hensigtsmæssigt at trappe ned i brugen af hormoncreme efter en længerevarende behandling med gruppe III og IV. Du kan trappe ned ved gradvist at bruge mindre hormoncreme, for eksempel to gange dagligt efterfulgt af en enkelt gang dagligt, hver anden dag osv., eller du kan skifte til en hormoncreme fra en lavere gruppe. Denne nedtrapning forhindrer, at eksemet blusser hurtigt op igen, den såkaldte rebound-effekt.
Nogle forældre frygter bivirkninger ved brug af hormoncremer, også kaldet steroidskræk, og det betyder desværre, at mange bruger hormoncremerne forkert.

Hvem kan bruge hormoncremer mod atopisk eksem?

Ved moderat og svær atopisk eksem er det ofte nødvendigt at supplere behandling med fugtighedscremer med behandling med hormoncremer.
Til børn med atopisk eksem vil man normalt anvende gruppe I-II, men nogle børn kan dog i kortere perioder med svær eksem benytte gruppe III.
I ansigtet anvender man som hovedregel kun de mildeste hormoncremer, dvs. gruppe I. Hormoncremer skal smøres på i et tyndt lag på de angrebne hudområder – et tykt lag virker ikke bedre.

Du bør ikke afslutte behandlingen for tidligt, da eksemet så blusser op igen, fordi det ikke var i ro i alle hudlag. Løbende behandling i længere tid medfører mindre brug af hormoncreme end en, hvor hormoncremen kun bliver benyttet, når eksemet er i udbrud og blusser op.

Behandling og nedtrapning med hormoncreme SKAL ske efter aftale med lægen. En korrekt anvendelse af binyrebarkhormonerne er afgørende for behandlingens udfald, så du skal altid følge lægens anvisning.

Behandlingen virker bedre, hvis du bruger hormoncremer sammen med fugtighedscremer. Du bør dog ikke påføre cremerne samtidig, da der mindst skal gå en halv time fra behandling med en creme til behandling med en anden.

Behandling med hormonfrie cremer mod atopisk eksem

Atopisk eksem kan også behandles med topikale immunmodulatorer (noget, der ændrer immunsystemet). Det er hormonfrie cremer som f.eks. Elidel®, der indeholder det aktive stof Pimecrolimus, og Protopic® der indeholder det aktive stof Tacrolimus.

Pimecrolimus og Tacrolimus er stoffer, der går ind i huden lokalt og stimulerer immunforsvaret. Produkterne er hormonfrie, men de påvirker immunforsvaret, ligesom hormoncremer gør, bare på en mere specifik måde. Bivirkningerne er derfor ikke så sandsynlige, og man kan derfor bruge dem på sart hud som f.eks. i ansigtet og ved øjnene.

Produkterne er gode alternativer til steroidcremerne, men det kan svie, prikke og brænde i huden de første dage, efter man har smurt sig med dem. Man bør undgå solbadning, når disse produkter anvendes, og man ved også, at der er øget risiko for infektion under behandlingen.

Hvem kan bruge hormonfrie cremer mod atopisk eksem?

Den hormonfrie creme Elidel bliver typisk brugt ved mild til moderat atopisk eksem, mens Protopic bliver anvendt ved moderat til svær atopisk eksem. Elidel og Protopic kan anvendes fra 2 års alderen og fås kun på recept.

Hvis du anvender hormonfrie cremer, bør du dog være opmærksom på følgende:

  • Du må ikke anvende hormonpræparater (creme eller tabletter) samtidig med de to hormonfrie cremer.
  • Hvis du aftaler det med lægen, kan du dog veksle mellem de to former for behandling og for eksempel skifte behandling efter en uge.
  • Du må ikke anvende fugtighedscremer 2 timer før og 2 timer efter påsmøring.
  • Hvis der er infektion i huden, må man ikke bruge præparaterne, da de indeholder kraftigt virkende stoffer. Dette er særligt vigtigt, hvis man udvikler forkølelsessår (herpes).
  • Præparaterne kan desuden svække virkningen af vaccinationer mod børnesygdomme, og der bør derfor gå mindst 2 uger mellem vaccination og behandling.
  • Hvis du bliver udsat for sollys, mens du anvender Protopic og Elidel, bør du beskytte huden med tøj eller solcreme for at undgå, at solens skadelige virkninger bliver forstærket.

Bivirkninger ved hormonfrie cremer mod atopisk eksem

De hormonfrie cremer, Elidel og Protopic, har den positive virkning, at de ikke gør huden tynd, ikke forringer hudens elasticitet og ikke medfører karsprængninger.

Det betyder, at du med fordel kan anvende cremerne i ansigtet, på øjenlågene og på halsen, hvor huden er særligt fin. Cremerne gør nemlig ikke huden tynd selv ved måneders brug uden pause, som de stærkeste hormoncremer kan gøre.

Du kan dog opleve lokalirritation, specielt i form af en brændende fornemmelse, rødme og kløe, som forsvinder efter 5-8 dages behandling. Man anbefaler at undgå solbadning, når man er i behandling med topikale immunmodulatorer, ikke mindst fordi der i en del år var mistanke om, at disse produkter øgede risikoen for udvikling af kræft. Der er dog lavet 20 studier om dette, og det er blevet konkluderet, at der ikke findes beviser for udvikling af kræft som følge af brug af Protopic og Elidel.

Behandling med tjære mod atopisk eksem

Du kan supplere med tjære, hvis behandling med hormoncremer ikke er tilstrækkelig. Tjære i creme eller salve kan være gavnligt hos enkelte, der har kronisk tør eksem.

Du bør undgå direkte udsættelse for sollys i op til en uge efter behandling med tjære, da tjæren gør huden mere lysfølsom og derfor øger risikoen for at blive solskoldet. Man bruger derfor kun tjære om vinteren og aldrig i ansigtet, da ansigtet bliver udsat for sol hele året.

Tjære findes i to udgaver; stenkulstjære og tjærecreme. Man bruger hovedsageligt stenkulstjære på hospitalet, hvor det bliver penslet direkte på huden, mens man selv kan smøre tjærecreme med 1-10% stenkulstjære på. Behandling med tjære har ofte en god effekt, da det dæmper eksemreaktionen i huden.

Der er desværre en del bivirkninger ved behandling med tjære. Det gælder både lugtgener, hudirritation, allergi og bumser, og derudover smitter det af og ødelægger tøjet. Det gør behandlingen lidt besværlig, og den bliver derfor sjældent benyttet.

 

Behandling med wet wrap mod atopisk eksem

Wet wrap behandling består af creme, bandage og vand. Behandlingen kan anvendes på hele kroppen eller på de dele af kroppen, hvor der er atopisk eksem. Der smøres et tykt lag creme på den del af huden, der skal behandles. Dernæst tilføjes to lag bandage – det inderste lag vrides hårdt op i varmt vand og lægges på, hvorefter der tilføjes et tørt lag ovenpå. Det yderste lag skal holde på fugtigheden. Hvis der er tale om arme og ben, kan du med fordel anvende tubebandage, som trækkes på arme og ben. Behandlingen bliver ofte brugt om natten, hvor cremen kan virke hele natten, og hvor bandagerne endvidere forhindrer, at man klør i sin eksem.

Links:
bestprac.dk
sundhed.dk
astma-allergi.dk
docplayer.dk